23948sdkhjf

Junckers investeringsfond er for dyr til danske vejprojekter

Det er karakteristisk for Europa, at der bliver underinvesteret. Der er en stor mængde likviditet og projekter tilstede; men de to møder simpelt hen ikke hinanden.
Det konstaterer den danske EU-kommissær, Margrethe Vestager.

EU-kommissionens investeringsplan, der bærer den ny kommissionsformands Jean-Claude Junckers navn, skal lokke penge hen til projekter.

Det kunne være en ny Limfjordsforbindelse eller en københavnsk havnetunnel, men det bliver det ikke.

Gearing 15 gange garantikapital

EU-kommissionen og den europæiske investeringsbank EIBs kommende fond på 315 milliarder euro (2347 milliarder kroner) skal tilbyde pensionskasser og andre private investorer, at deres ledige penge kan sættes i arbejde.

Der er tale om basislån og lånegarantier. Fonden er en ramme på 315 mia. euro, men EU står kun for en lagkagebund på 21 milliarder euro, der skal udløse 15 gange så mange private investeringer.

Statsgaranti billigere

Junckers investeringsfond vil næppe formidle mange penge til danske vejprojekter. Staten kan nemlig låne penge til lavere rente end det afkast, som private investorer vil forvente ved investering i eksempelvis en 3. Limfjordsforbindelse.

- Der er ikke tale om traditionelle støttemidler, som kan søges til at bygge nye veje, broer eller jernbaner for. Langt de fleste midler til projekterne skal finansieres af private investorer, understreger transportminister Magnus Heunicke (S).

- Denne finansieringsmekanisme er umiddelbart mindre relevant i Danmark. Danmarks AAA-kreditværdighed gør, at den danske stat kan låne penge til en væsentlig lavere rente, end vi ville kunne få tilbudt af private investorer, vurderer han.

Anledningen er Preben Bang Henriksens (V) ønske om at fremskynde en 3. Limfjordsforbindelse ved hjælp af Junckerfonden.

- Det kræver en grundig politisk diskussion, hvis den 3. limfjordsforbindelse skal spilles ind som et privatfinansieret projekt med brugerbetaling. Det har ikke hidtil været forudsætningen for projektet, understreger Magnus Heunicke.

- En EU-garanti kan derimod være nødvendig i et land som Grækenland, hvor statens kreditværdighed er dårlig, tilføjer han.

Kun godkendte projekter

Den danske regering har sendt 26 projekter til EU-kommissionen som mulige danske investeringsobjekter. Der er ingen det-kunne-vi-godt-tænke-os forslag på den danske liste.

De danske transportforslag drejer sig bl.a. om Femertunnelen, en ny Storstrømsbro, udvidelse af Køgebugtmotorvejen, Holstebro- og Frederikssundmotorvejen samt banesignalprogrammets mange faser.

Havnetunnelen i København, den 3. Limfjordsforbindelse og dobbeltsporet Tinglev-Padborg er iøjefaldende eksempler på projekter, som ikke er opført på Junckers liste, fordi de ikke er politisk afklaret.

Mere brugerbetaling uanset EU

Junckerplanen betinger ikke i sig selv, at man skal lave brugerbetaling, men planen er skræddersyet til projekter med brugerbetaling. Derfor kunne den være løftestang for den københavnske havnetunnel, hvis der ellers var politisk opbakning, mener branchedirektør Michael Svane, DI Transport.

- Der er ikke politisk enighed om en 3. Limfjordsforbindelse, og trængselskommissionen kunne ikke enes om en anbefaling af havnetunnelen, så jeg forstår godt, at man koncentrerer sig om projekter, hvor der er politisk enighed.

- Man skal stadig holde fast i prioritering trods nye finansieringskilder, pointerer Michael Svane.

Uanset Junckerplanen vil en 3. Limfjordsforbindelse vil sandsynligvis blive skabt over samme model som Frederikssundbroen med brugerbetaling, mener han.

De tyske regler for finansiering tynger den gældsplagede statskasse i modsætning til statsgarantimodellen i Danmark. EU-kommissionen lokker med, at statslige investeringer kunne holdes uden for et lands ØMU-underskud.

Derfor vil Tyskland være mere tilbøjelig til at udnytte Junckerplanen end Danmark, hvis de private penge ellers skaffes, fordi tyskerne ikke har den danske statsgaranti i sin værktøjskasse, mener Michael Svane.

- Nøglen i Junckerplanen er at få private penge bragt i spil, og Tyskland har et kronisk behov for finansiering, slutter Michael Svane.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079