Broen er en del af motorvejen E18, som går fra Kristiansand via Oslo til den svenske grænse.
På grund af brokollapset vil trafikken indtil videre blive dirigeret gennem den lille by Holmestrand, men det er ikke en holdbar løsning, hvis broen skal være lukket i længere tid, oplyser det norske Vegvesen.
Myndighederne har en nødplan om at dirigere den tunge trafik om via Moss/Horten, hvor en færge sættes ind. For godstrafikken betyder det både forsinkelser og fordyrelser.
En af bropiller har rykket sig, så dele af broen kom til at hænge frit i luften. Umiddelbart kunne det tyde på et jordskred. Broen er forholdsvis ny taget i brug i 2001 og der er ingen indikationer på, at der er noget galt med brokonstruktionen, lyder de foreløbige observationer.
Ifølge det norske dagblad VG kan der blive tale om at rive broen helt ned og bygge en ny i stedet. Norske ingeniører og brospecialister undersøger lige nu broen.
En forladt bulldozer er fundet tæt ved den bropille, der har rykket sig. Den har tiltrukket sig de norske mediers opmærksomhed.
Myndighederne undrer sig over, hvad den laver der, og om den har den haft indflydelse på jordskredet.
Broen er en del af E18, som sørger for at trafikken går uden om Holmestrand og længere ind i landet. Broen trafikkeres af cirka 10.000 biler i døgnet. Det er en kassebro i spændbeton på 229,1 meter med seks spænd, oplyser dagbladet Licitation. Broen er opført af Veidekke og Statens Vegvesen
Europavej E18E18 er en europavej der går fravest mod øst i det nordlige Europa. Den starter i Craigavon i Nordirland og slutter i Sankt Petersborg i Rusland. Undervejs går den tværs gennem Skotland, over Kattegat til Norge (via færge), videre ind i Sverige og Finland til Skt. Petersborg.
I Norge går E18 fra færgen i Kristiansand via Larvik, Drammen,Oslo ind i Sverige ved Karlstad.
Se videofilm af kollapset broSe videofilm fra det norske dagblad VG
http://www.vg.no/nyheter/innenriks/bro-k...