23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Transportmagasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Hver eneste tømning registreres automatisk

Nu bliver Boteks bilvejesystemer forhandlet af Scanvaegt. Systemerne er designet til renovationsbranchen.

Af Jesper B. Nielsen

Scanvaegt Systems er nu forhandler af Boteks On-board vejesystemer i Danmark. Vejesystemerne, som er produceret i Sverige, er designet til vejning, overvågning og optimering af indsamlingsopgaver inden for renovationsbranchen og affaldsindustrien.

De omfatter digitale kørelister, identificering af affaldsbeholdere via RFID og udstyr til automatisk vejning af affald.

Information om hver tømning registreres automatisk sammen med eventuelle afvigelser og GPS-position, og det hele rapporteres i realtid til kontoret.

Vejesystemet registrerer ligeledes overfyldte affaldsbeholdere og containere. Det sikrer korrekte vægtdata til fakturering og fungerer som et incitament for kunderne til bedre sortering af genbrugsmaterialerne. Det kan være med til at reducere affaldsomkostningerne.

RFID-systemet bidrager til at øge effektiviteten ved blandt andet at reducere antallet af glemte affaldsbeholdere, undgå tømninger hos ikke-betalende kunder og verificere udførte tømninger.

Renovationsselskaber opnår en kvalitetssikret indsamlingsproces. Det giver en effektiv virksomhed og sikrer korrekt affaldstaksering.

I Botek-programmet indgår en række andre on-board bilvejesystemer, inklusiv RFID-systemer og førerhuscomputer til såvel frontlæssere, sidelæssere, bagsmæklift, hejselad og chassisvægte.

Scanvaegt Systems præsenterer Botek On-board bilvejesystemer på Transportmessen fra 19.-22 marts i MCH MesseCenter Herning.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.078|instance-web02