23948sdkhjf

Vibeke har ét ønske: Hun vil ud og køre lastbil

Vibeke Theisel er 26 år og er ved at uddanne sig til lastbilchauffør hos Tradium i Randers. Det er en uddannelse, kun få kvinder giver sig i kast med. Det vil Vibeke gerne ændre på.
Af Jesper B. Nielsen og TUR

- Jeg har valgt en uddannelse som lastbilchauffør, fordi jeg synes, det kunne være et spændende job. Det er jo ikke ligefrem er kvindejob, men jeg kan godt li udfordringer.

Sådan siger Vibeke Theisel, der netop er startet på hovedforløbet til lastbilchauffør på Tradium. Lisbet Theisel er 26 år og bosat i Randers. Hun er i lære hos Frode Laursen A/S i Vitten ved Aarhus.

- Ikke alt behøver være nemt. Det er et job, hvor det måske kan være svært og finde arbejde eller læreplads som kvinde; men jeg ved, at hvis man virkelig brænder for det så skal det nok lykkes, siger hun.

- Jobbet som lastbilchauffør er ikke helt nyt for mig. Min far har kørt lastbil, da jeg var mindre, og min kæreste kører lastbil nu, siger hun.

En af de ting ved uddannelsen, som Vikeke rigtig godt kan lide ved uddannelsen til lastbilchauffør, er, at man lærer en masse nye ting og kommer ud og prøve en masse.

- Mange mennesker tror, at man bare sådan lige kan blive lastbilchauffør. De tror, at man bare tager et kørekort og kommer man ud og køre. Sådan fungerer det ikke. Der ligger faktisk ret megen viden bagved såsom køre/hviletidsregler, surring, stuvning og så videre.

- Mange siger også, at hvis man ikke kan blive noget, kan man altid blive lastbilchauffør. Det er helt forkert. Det passer ikke.

Lærer noget hver dag

I skolen er der både undervisning i klasselokalerne, men der er også tid til at komme ud i gården og "lege" med tingene og prøve teorien af i praksis.

- Man lærer noget hver dag. Når jeg kommer hjem og sætte mig i sofaen og tænker på det, jeg har lært, har det været en god dag. Jo mere jeg lærer, jo bedre har skoledagen været; men jag skal også selv være 110 procent tilfreds med min egen indsats.

- Jeg forsøger altid at forbedre mig. Jeg søger selv information, hvis der er noget, jeg gerne vil vide mere om. Jeg spørger, hvis der er noget, jeg ikke forstår.

Når Vibeke er færdig med uddannelsen, er hun ikke i tvivl om, hvad hun vil:

- Jeg ud og køre lastbil. Jeg kunne godt tænke mig at komme ud og køre dyretransport eller sværgods. Nu må vi se hvad fremtiden bringer. Bare jeg kan komme ud og køre.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125