23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Transportmagasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

MSC nu også til Aarhus

I morgen onsdag den 25. februar er en historisk dag på Aarhus Havn.

Den dag vil det schweiziske storrederi MSC begynde at anløbe Aarhus med nogle af verdens største containerskibe på en direkte rute mellem Aarhus og Asien.

Anløbet sker som led i et samarbejde mellem Maersk Line og MSC. Samarbejdet er døbt 2M-alliancen og skal give de to rederier stordriftsfordele i milliardstørrelsen, fordi de kan købe plads på hinandens skibe.

Stordriftsfordelene skal øge de to rederiers konkurrencedygtighed.

Mere gods

Havnedirektør i Aarhus Jakob Flyvbjerg Christensen jubler.

- Det er en stor fordel for Aarhus Havn, at begge rederier nu anløber Aarhus på deres ruter mellem Europa og Asien, siger han.

- Hvis de to rederiers forventninger om øgede godsmængder bliver indfriet, vil det også betyde en stigning i godsomsætningen hos Aarhus Havn. Det nye samarbejde mellem de to rederier betyder også kortere transporttid mellem Aarhus og Asien.

Maersk Line har også indsat en feederforbindelse mellem Aarhus, Göteborg, Gdansk og Bremerhaven, så man ad den vej kan trække mere gods til Aarhus Havn.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.078|instance-web03