23948sdkhjf

Ingen vej uden om roadpricing

Uden roadpricing kan regeringen vinke farvel til vækst, klimamål og renere luft i hovedstaden.

Af Morten Kabell, teknik- og miljøborgmester i København

For to år siden advarede Trængselskommissionen om, at biltrafikken ville blive ved med at stige uanset, hvor meget man investerer i alternativer som cykler og kollektiv transport. Den konklusion bliver bekræftet af nye tal fra Vejdirektoratet, der viser at biltrafikken i 2013 voksede med 2,6 procernt. På dele af Motorring 3 ved København steg biltrafikken med helt op imod 40 procent.

Statsministeren lovede København en god løsning, da hun skrottede trængselsringen og bad en kommission komme med bud på, hvordan man kunne nedbringe trængslen, udledningen af CO2 og reducere luftforureningen i København.

Når regeringen med statsministeren i spidsen nægter at følge anbefalingen om at indføre roadpricing gambler de med københavnernes sundhed, klimaet og den økonomiske væksten i hele landet.

Anbefalet af kommission

Roadpricing er efterfølgende også blevet anbefalet af regeringens produktivitetskommission, DI og fagforbund som 3F, der alle peger på, at væksten er truet, hvis trafikken i hovedstadsområdet sander til, da hovedstaden skal fungere som motor for væksten i hele Danmark.

København er i dag hjem for hjem for 572.000 københavnere, men frem mod 2025 vil indbyggertallet stige med 100.000, mens der skal skabes 20.000 nye private arbejdspladser frem mod 2020. Det betyder, at der i 2025 vil blive foretaget 700.000 flere ture fordelt på de forskellige transportformer i København, vurderer trængselskommissionen.

10 milliarder kroner

Jeg er parat til at investere 10 milliarder kroner i bedre forhold for cyklister, fodgængere og brugerne af den kollektive transport i København frem mod 2025, så vi kan sikre, at de mange nye ture fordeler sig med 40 pct. på cykel og 30 pct. på henholdsvis gang og kollektive transport.

Investeringer i gode alternativer til bilen gør det ikke alene. Vi er nødt til at gøre det mindre attraktivt at bruge bilen ved at ramme bilisterne på pengepungen. Derfor er der ingen vej uden om roadpricing.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078