23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Transportmagasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Bedste Scania-værksted kåret

Ved weekendens DM i Scanias Top Team-konkurrence var det værkstedet i Fredericia, der løb med sejren. Nu skal de videre i Scanias EM-konkurrence.

Endnu engang var det Erritsø Drengene, der løb med sejren i Scanias Top Team værkstedskonkurrence, som holdes hvert andet år.

Erritsø Drengene kommer fra Scania-værkstedet i Fredericia og dystede lørdag mod fire andre Scania-hold om titlen som Danmarks bedste Scania-mekanikere 2015.

Deltagerne skulle igennem otte forskellige stationer, hvor de blev testet på systemkendskab, paratviden, systematisk fejlsøgning og teamwork. Som noget nyt var også viden om sikkerhed og sundhed på programmet i år.

Resultat fra weekendens DM-finale blev:

1. Erritsø Drengene, 199 point

2. V8 Power København, 178 point

3. Hjørring Redlights, 173 point

4. Dream Team Herning, 159 point

5. Team Musse, Thisted, 134 point

Ikke tilfældigt

- At det var teamet fra Fredericia, der løb med sejren, er ikke tilfældigt, fortæller regionschef Brian Pedersen, Scania, og fortsætter:

- De er rigtig dygtige mekanikere med forskellige spidskompetencer. De arbejder sammen som et team, og de har stor fokus på detaljerne. De var for eksempel de eneste, som mødte op i Scanias officielle arbejdstøj og sikkerhedssko. De var også de eneste, der sikrede førerhuset med sikkerhedsstangen, da de havde tippet det op. Det var ikke en del af konkurrencen; men det gav ekstra points, fordi de ved, at Scania har stor fokus på sikkerhed.

Europæisk semifinale

Nu skal Erritsø Drengene deltage i Scanias europæiske semifinale, som finder sted i Bratislava den 28. marts.

Det er ikke første gang, at holdet kommer så langt. I 2013 nåede de helt frem til finalen, hvor det blev til en flot bronze-medalje; men denne gang er ambitionerne at nå højere op på sejrsskamlen.

- Vi har evalueret vores indsats og bygget videre på den viden og erfaring vi har fået siden sidst, fortæller Flemming Hansen, der er teamleder for Erritsø Drengene.

- Vi har brugt meget tid på at forberede os. Vi er blevet endnu mere alsidige og teknisk stærke.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.157|