23948sdkhjf

Øget trafik over Øresund

Alle typer vejtrafik stiger over Øresundsbron, som har oplevet største trafikvækst siden 2008.
Øresundsbro Konsortiet, der driver forbindelsen over Øresund, melder om trafikstigning i årets første tre måneder. En tilsvarende trafikvækst er ikke set siden 2008.

Pendlertrafikken, som efter fire års tilbagegang begyndte at stige igen i slutningen af 2014, og er øget med 1,4 procent. Trafikstigningen drives først og fremmest af udviklingen inden for fritidstrafikken med BroPas, som er steget med 9,1 procent. Lastbils- og bustrafikken er også steget i perioden.

- Vi er meget tilfredse med udviklingen. Inden for fritidstrafikken ser vi en pæn fremgang for vores aktiviteter, som BroPas, kundeklubben Club Øresundsbron og smuttursrabatten. Udviklingen i pendlertrafikken er særdeles positiv, siger Caroline Ullman-Hammer, administrerende direktør for Øresundsbro Konsortiet.

Samlet set steg vejtrafikken med 4,2 procent sammenlignet med samme periode 2014.

Vejindtægterne steg fra 234 millioner kroner til 245 millioner kroner i løbet af årets første kvartal, sammenlignet med samme periode 2014. Resultatet før renter blev 242 millioner kroner, hvilket er en forbedring på 11 millioner kroner.

De fortsat lave renteniveauer, og den lave inflation, bidrager betydeligt til konsortiets gode resultat for første kvartal 2015. Øresundsbro Konsortiets renteudgifter halveredes næsten i perioden, fra 64 millioner kroner til 35 millioner kroner.

Samlet set blev resultatet før værdiregulering et overskud på 207 millioner kroner, hvilket er en forbedring på 40 millioner kroner sammenlignet med samme periode sidste år.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093