23948sdkhjf

Norden godt fra start

Trods massive problemer på tørlastmarkedet er rederiet kommet godt fra start i 2015.
Norden realiserede i 1. kvartal 2015 et primært driftsresultat (EBIT) på 30 millioner USD mod -23 millioner USD i samme periode sidste år.

Resultatet er skabt i markeder, der udviklede sig markant forskelligt i tørlast og produktank, oplyser rederiet.

I det meget svære tørlastmarked opnåede Norden et EBIT på 4 millioner USD mod -23 millioner USD i 2014. Forbedringen skyldes blandt andet lavere regnskabsmæssige kapacitetsomkostninger, på 20 millioner USD, på den indbefragtede flåde som følge af hensættelse foretaget i december 2014. Tankafdelingens EBIT endte på 28 millioner USD (4 millioner USD) efter et kvartal med stærke markedsforhold.

- Et godt tankmarked og en høj afdækning i et underdrejet tørlastmarked har givet Norden en god start på 2015. Opsvinget i tank har været bredt funderet, og Norden er med en stor og moderne produkttankflåde godt positioneret til at nyde godt af dette. Det gode tankmarked kan dog ikke opveje et historisk dårligt tørlastmarked, hvor ikke mindst et markant fald i Kinas import af kul har trukket markedet yderligere ned. På den baggrund fastholdes forventningerne til årets resultat, siger den administrerende direktør Jan Rindbo, der tiltrådte den 30. april.

Mens tankmarkedet forventes at fortsætte de gode takter, forventes tørlastmarkedet kun at forbedres marginalt.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093