23948sdkhjf

Bedre veje for pengene

Vejforum 2015 fokuserer på mere kvalitet og kapacitet på vejene for de samme penge, og samtidigt sikre en langsigtet og optimal vedligeholdelse
Selvkørende biler, store infrastruktur-projekter, klimatilpasning og asset management er nogle af de mange aktuelle emner, der er på dagsordenen, når mere end 1100 repræsentanter fra vejsektoren mødes til Vejforum 2015 i Nyborg. Programmet er nu klar, og det afspejler de mange vigtige dagsordner og udfordringer, som vejsektoren og infrastrukturområdet står over for.

- Alle velfærdsområder er under pres, og det øger selvfølgelig også kravene til vej- og trafikområdet. Vi skal have mere ud af investeringerne i sektoren og sikre, at de investeringer, der foretages, er på forkant med den teknologiske udvikling og de digitale muligheder. Det kræver nytænkning i forhold til trafikafvikling, anlæg, drift og borgerkontakt. Det er en del af den nationale dagsorden, som vi vil beskæftige os med på Vejforum 2015, siger Kim Schwartzlose, formand for Vejforum.

Pas på værdierne

Ofte skelnes skarpt mellem drifts- og anlægsinvesteringer, når staten og kommunerne skal investere, men det er ikke altid det optimale på lang sigt. Det betyder nemlig, at der er et vedligeholdelsesefterslæb, og dermed risiko for, at vejanlæggene forfalder.

- Vi har sat asset management på dagsordenen på Vejforum, fordi systematisk og langsigtet vedligeholdelse af veje og anden infrastruktur er logisk og et vigtigt redskab til at sikre, at vi får mest muligt for pengene, siger Stig Haumann Langsager, Vejforums faggruppe.

Målet er blandt andet at flytte fokus fra den årlige budget-dialog om asfalt til et langsigtet perspektiv, hvor der kan optimeres og tænkes i innovative og helhedsorienterede løsninger.

Se mere om messen

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.25