23948sdkhjf

Norden præsenterer bedste resultat i 14 kvartaler

Stærkt tankmarked i første halvdel af 2015 bidrager til flotte tal for dampskibsselskabet, der nu opjusterer forventningerne til årets resultat
Dampskibsselskabet Norden må siges for alvor at have vendt skuden i andet kvartal af 2015. Med et koncern EBIT på 36 mio. dollars overskrider det langt resultatet for samme periode i 2014, der lå i røde tal på -27 mio. dollars.

Det er især på det stærke tankmarked, Norden indhenter gevinst. Her beløber EBIT for 2. kvartal sig på hele 33 mio. dollars, hvilket er det bedste driftsresultat for Tank i Nordens historie.

På trods af udfordringer på tørlastmarkedet er indsejlingen alligevel bedre end ved årets begyndelse, og tegner sig således for 6 mio. dollars EBIT.

- Norden er kommet godt igennem 1. halvår af 2015. Vores tankforretning har udnyttet de særdeles stærke markeder til at skabe det bedste drifts-kvartalsresultat i Tank nogensinde. Samtidig er vores tørlastforretning med god afdækning og godt købmandskab kommet pænt igennem et ellers historisk ringe tørlastmarked i 1. halvår, siger administrerende direktør Jan Rindbo i en kommentar til det netop offentliggjorte regnskab.

Det flotte resultat for første halvår får nu Norden til at opjustere forventningerne til EBIT for 2015, som nu skrues op på 70-100 mio. dollars.

- Tankmarkedet forventes at fortsætte med høje rater året ud, og på den baggrund hæver vi forventningerne til årets resultat, siger Jan Rindbo.

Regnskabet følger denne uges nyhed om, at selskabet har valgt at skære fem direktørposter ned til tre, blandt andet med Martin Badsted ved roret som finansdirektør.

Nordens aktive flåde var ved udgangen af 1. halvår 243 skibe, hvilket er et mindre fald i forhold til de 251 skibe, som udgjorde den aktive flåde ved udgangen af 1. kvartal.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079