23948sdkhjf

Ny aftale giver mindre besvær i Karup og Rønne

Flyskift bliver fremover noget nemmere, når passagerere skal videre fra CPH
Karup og Rønne kommer nu på landkortet med et nyt såkaldt interline samarbejde mellem Finnair og DAT. Et samarbejde, som sender passagerer fra Karup og Rønne til København med smidig forbindelse videre til Helsinki og Asien.

Fremover kan bagagen nemlig checkes ind hele vejen til slutdestinationen, og så kan de rejsende købe gennemgående billet fra Karup eller Rønne til slutdestinationen.

Finnair og DAT kan dermed i fællesskab tilbyde nogle af de hurtigste og mest behagelige forbindelser mellem Karup og Rønne til Finland, Baltikum, Rusland, Asien og Australien.

- Jeg er meget glad for, at det nu er lykkedes at få et interline-samarbejde i hus med Finnair, siger Jesper Rungholm, CEO & President i DAT, og fortsætter:

- Finnair og DAT vil sammen kunne tilbyde et stærkt produkt, og vi ser frem til et rigtig godt samarbejde i fremtiden.

Hos Finnair ser man virkelig frem til at kunne gøre mere for de jyske og bornholmske kunder.

- Det er med stor glæde, at jeg kan præsentere denne nyhed. Vores jyske og bornholmske kunder har i lang tid efterspurgt det, og det er nu nemmere end nogensinde før at rejse direkte fra lufthavnene i Karup og Rønne til Helsinki og Asien med DAT og Finnair, siger chefen for Finnair Danmark, Robert Öhrnberg.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079