23948sdkhjf

Ingen nødbremse på gamle lastbiler

Krav om efterinstallation af nødbremser er hverken juridisk eller teknisk muligt
Nødbremsesystemer bliver fra 1. november 2015 lovpligtig i alle nye lastbiler, der kører ud fra forhandlerne. Men der er ingen mulighed for at installere systemerne på de lastbiler, der allerede findes på vejene. Det gør transportminister Hans Chr. Schmidt (v) klart i et svar til DFs Peter Skaarup.

Fordi den nye regulering kommer fra EU, er der ikke mulighed for lovmæssigt at skærpe kravene yderligere. Danmark har aktivt deltaget i forhandlingerne, og ministeren har rådført sig hos Trafikstyrelsen, der altså understreger de harmoniserede regler som gældende.

Trafikstyrelsen skriver videre, at kravet om nødbremser kommer til at gælde alle luftaffjedrede turistbusser og lastbiler, der sælges efter 1. november 2015. De luftaffjedrede lastbiler tegner sig i øjeblikket for 90% af markedet, og siden kommer samme regulering til at gælde alle nye lastbiler fra 2018.

Trafikstyrelsen understreger, at det ikke er teknisk muligt at efterinstallere nødbremsesystemer, da det er en anordning, lastbilen skal være født med.

Hos DTL er man godt tilfredse med ministerens udmelding, siger erhvervspolitisk chef Ove Holm:

- Jeg synes, det ser fagligt korrekt ud, og vi er enige i den tilgang. Den teknologiske udvikling skal fremmes gennem EU-regulering, så lastbilerne bliver mere miljøvenlige og sikre, ved at skærpe kravene til nye lastbiler. Men vi stoler også på, at eftermontering ikke er en mulig vej at gå, siger han, og tilføjer:

- Som det også er fremhævet, så går udskiftningen af lastbiler hurtigt. Især dem, der kører langt og har mange timer og kilometer på landevejene, bliver hurtigt fornyet. Volvo er for eksempel begyndt at installere nødbremsesystemer i alle nye biler, som ikke kan fravælges, så der er taget forskud på glæderne.

DTL, der har netop trafiksikkerheden som én af organisationens mærkesager, hilser reguleringen om nødbremser velkommen.

- Det ser vi positivt på. Det er lidt af en teknisk landvinding, og vi tror på, at det kan formindske og i bedste tilfælde helt forhindre mange ulykker, siger Ove Holm.
Læs mere om: DTL
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.219