En chauffør må have sovet tungt, da han lørdag var udsat for tyveri rastepladsen ved Statoil ved motorvejen. Det skriver Horsens Folkeblad. Ifølge politiet parkerede den litauiske chauffør sin lastbil omkring midnat og lagde sig til at sove. Da han vågnede op ad formiddagen, opdagede han, at der manglede 600 liter diesel i lastbilens tank. Tyven har klippet en anordning til tanken over og har derved kunnet suge de mange liter diesel op, fortæller vagtchefen ved Sydøstjyllands Politi.