23948sdkhjf

Mols-Linien: Lind Invest går kontra

Lind Invest ApS har besluttet at fremsætte et frivilligt købstilbud til alle aktionærer i Mols-Linien A/S
Lind Invest har onsdag besluttet at fremsætte et frivilligt købstilbud på mindst 41 kr. kontant pr. aktie til alle aktionærer i Mols-Linien A/S.

Tilbuddet er dermed højere end det købstilbud, som blev fremsat af Holding af 29. juni 2015 A/S (et datterselskab af Polaris Private Equity IV K/S) den 10. juli 2015 og senere forhøjet 7. august 2015.

Lind Invest ønsker med købstilbuddet at opnå kontrol med Mols-Linien A/S, men det vil ikke være en betingelse for gennemførelsen af købstilbuddet.

- Lind Invest forventer snarest at få adgang til at foretage den samme begrænsede due diligence som kapitalfonden Polaris med det formål at opnå den samme viden, som Polaris har i dag om Selskabet, og for eventuelt at kunne forhøje købstilbuddet yderligere fra de 41 kr. kontant pr. aktie til alle aktionærerne, udtaler Henrik Lind, administrerende direktør i Lind Invest.

Lind Invest forventer at offentliggøre et tilbudsdokument samt tilbudsannonce med det endelige købstilbud hurtigst muligt. Hvis Lind Invest ikke får adgang til due diligence inden offentliggørelse af tilbudsdokumentet, vil det endelige købstilbud blive betinget af gennemførelse af en begrænset due diligence indeholdende de samme informationer, som Polaris har modtaget om selskabet. Købstilbuddet vil i øvrigt indeholde sædvanlige vilkår og betingelser.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.253