23948sdkhjf

SamsøFærgen skifter navn

Et langvarigt ønske fra rederiet Færgen er blevet til virkelighed med SamsøFærgens navneskifte til ”M/F Samsø”
2015 har budt på mange positive nyheder for færgetrafikken mellem Sjælland og Samsø. Nu er den sidste brik faldet på plads med et navneskifte for færgen, der sejler mellem Kalundborg og den nye færgehavn i Ballen. Færgen sløjfer således det tidligere navn ”M/F Kanhave” og udskifter det med ”M/F Samsø”.

- Det har længe været et ønske for os at understrege Færgens lokale forankring på Samsø via selve færgenavnet. Fremgangsmåden er den samme på flere af vores øvrige ruter, hvor især lokalbefolkningen har været glade for at sejle med en færge, der bærer navnet på destinationen. Nu er det endelig blevet teknisk muligt, og søfartsmyndighederne har tidligere i dag været om bord for at godkende ændringen, fortæller Jørgen Jensen, der er kommerciel direktør hos Færgen.

Han henviser i den forbindelse til, at LangelandsFærgen råder over to færger med navnene ”M/F Lolland” og ”M/F Langeland”, ligesom AlsFærgen har fået navnet ”M/F Fynshav” efter navnet på anløbshavnen på Als.

Færgeruten mellem Sjælland og Samsø har i år været genstand for en lang række forbedringer og forandringer. Ikke mindst via opførelsen af den nye færgehavn i Ballen samt indsættelsen af den moderniserede SamsøFærge, der altså nu lyder navnet ”M/F Samsø”. Begge dele har gjort sejltiden mellem Sjælland og Samsø op til 35 minutter kortere.

Samtidig er der indført flere daglige afgange samt billigere færgebilletter i form af en række nye billettyper, der særligt tilgodeser personer, som ofte benytter sig af ruten.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.266