23948sdkhjf

Flere jobsøgende skal vælge sønderjysk

Sønderjyske virksomheder går sammen for at tiltrække kvalificerede job-kandidater
En række virksomheder med base i Aabenraa Kommune er gået i krig med den udfordring, som mange virksomheder i landsdelen arbejder med – nemlig at tiltrække og fastholde af kvalificeret arbejdskraft.

Våbnet er en lille film, der, gennem fortællinger om medarbejdere fra de deltagende virksomheder, viser en bred palette af forskellige karrieremuligheder i virksomhederne.

- Vi ved, det er vigtigt for mange jobsøgere, at der også er job- og karrieremuligheder til vedkommendes partner. Så når vi i vores del af landet skal tiltrække kandidater fra de større studiebyer, så skal vi kunne vise dem ”hele pakken”: Altså forskellige jobmuligheder for begge parter i forholdet samt muligheden for at få et aktivt og socialt liv efter fyraften. Derfor er vi en række sønderjysk baserede virksomheder, der er gået sammen om at lave denne lille film, siger direktør i Abena, Arne Terp-Nielsen.

Ud over Abena, der blandt andet producerer hygiejneprodukter, deltager transportvirksomhederne Meldgaard A/S og H.P. Therkelsen samt ITD og Sydbank i den fælles rekrutteringsfilm.

Idéen til filmen udspringer af et netværksforum bestående af de store private og offentlige virksomheder og uddannelsesinstitutionerne i Aabenraa Kommune. Det er Aabenraa Kommune, der faciliterer netværket.

- Jeg synes, det er helt rigtigt, at virksomhederne går sammen om sådan en jobfilm. Vi har mange spændende brancher og jobmuligheder i vores område, og så viser den jo også, at man både kan få et aktivt liv efter fyraften og en tryg opvækst for sine børn i vores område. Derfor støtter Aabenraa Kommune selvfølgelig også filmen, siger borgmester i Aabenraa Kommune, Thomas Andresen.

Filmen bliver markedsført over for virksomhedernes potentielle jobansøgere via en LinkedIn-kampagne i løbet af september. Den kan ses her .
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.359