23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Transportmagasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Tunge køretøjer på skoleskemaet

Et samarbejde ud over det sædvanlige i trafiksikkerhedens navn fandt sted i Skærbæk

Energiselskabet Dong Energy er i gang med et kæmpebyggeri ved Skærbæk. Derfor er der udsigt til at mange tunge køretøjer, som skal passere den lokale skole.





- I forbindelse med, at vi bygger om på Skærbækværket, så vi kan fyre med træflis fra 2017, har vi tidligere på året inviteret en række aktører til et inspirationsmøde. Målet har været at få ideer til, hvordan vi sætter yderligere fokus på sikkerheden, siger projektleder Leif Høgh Sørensen, Dong Energy, der har stået bag nogle helt særlige undervisningsdage.





Dong Energy havde efter inspirationsmødet arrangeret et særligt trafiksikkerhedskursus for de mange børn på Fjordbakkeskolen i Skærbæk, som onsdag og torsdag rykkede undervisningen ud i skolegården og op i førerhuset på en stor lastbil. Kurset skulle lære børnene, hvordan de omgås store lastvogne i trafikken, og der er særlig fokus på synlighed og opmærksomhed ved højresving.





Undervisningen blev foretaget i samarbejde med DTL, der stillede konsulenter fra både region øst og region syd til rådighed i to dage for at undervise skolebørnene.





Chefkonsulent i DTL – Danske Vognmænd Frank Davidsen er glad for det utraditionelle samarbejde og håber, at det kan inspirere til andre arrangementer på steder i landet, hvor trafikbilledet i kortere eller længere tid kan blive påvirket af tilstedeværelsen af store lastbiler på grund af bygge- og anlægsarbejder.





- Det er godt for trafiksikkerheden, at vi som her kan spille med i en samlet indsats. Vi har i forvejen et glimrende samarbejde i det daglige med Cyklistforbundet og andre organisationer om samspillet mellem den tunge trafik og de bløde trafikanter, som er resulteret i bedre undervisning af chauffører og målrettede kampagner. Begivenheder som denne er et godt supplement, siger Frank Davidsen.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.159