Henning Hyllested (EL) vil gerne høre om status for Tungvognscenter Østs kontrolaktioner. Det handler om ulovlig cabotagekørsel og overtrædelser af godskørselslovens overenskomstbestemmelse. Han fornemmer, at rapporterne ikke er nået frem til Trafikstyrelsen.
AnnoncePrøvejustits strammesPå baggrund af en større køreprøveskandale overvejer rigspolitiet flere foranstaltninger mod snyd ved køreprøvens teoriprøve. Foreløbig skal mobiltelefoner afleveres ved prøvens start, og der må kun anvendes godkendte tolke, oplyser transportminister Hans Chr. Schmidt (V) til Peter Skaarup (DF).
AnnonceHashpiller koster kørekortPersoner i behandling med cannabisstoffet THC, som er kendt under produktnavnene Marinol eller Sativex, får frataget kørekortet. Sundhedsstyrelsen siger, at færdselssikkerheden bringes i fare, da de to midler kan virke sløvende, medføre svimmelhed og i værste fald være årsag til bevidstløshed, oplyser transportminister Hans Chr. Schmidt (V) til Pernille Skipper (EL).
AnnonceGodsbanetrafikken kan glide friere i Sønderjylland. Dobbeltsporet mellem Vamdrup og Vojens er åbnet. Imidlertid vil sikringsarbejder på Tinglev Station påvirke trafikken i sydgående retning frem til begyndelsen af oktober, oplyser Banedanmark. Der er stadig enkeltsporet jernbane mellem Tinglev og Padborg.
AnnonceTop skæres af pris for landstrømDanmark har fået EU-godkendt en momsundtagelse for landstrøm til skibe. Flere store havne vil etablere strømanlæg, og det er gjort lettere via standardisering af stik og strømforsyning.
Annonce