23948sdkhjf

7 ud af 10 transportvirksomheder har sorte tal

En ny analyse af knap 2.500 aktuelle regnskaber fra danske transportvirksomheder viser, at branchen nu for alvor er på vej ud af krisen
Transportbranchen har været under massivt pres de seneste år, og i det værste kriseår 2009 kørte omkring halvdelen af virksomhederne med underskud i større eller mindre grad. Nu viser en ny analyse af knap 2.500 aktuelle regnskaber, at udviklingen er vendt. 71,75 procent af virksomhederne tjener penge, og det tyder på en bred forbedring af sektorens tilstand.

Bag analysen står Spar Nord, som på baggrund af data fra erhvervsdatabasen Proff.dk har analyseret udviklingen i de præcis 2.471 regnskaber, som landets transportvirksomheder indtil videre har afleveret til Erhvervsstyrelsen i år, og som alle rummer mindst 5 års historik fra virksomhedens drift.

- Vi har nu godt 80 procent af de kvalificerede regnskaber i hus, og det betyder, at vi kan begynde at tegne et retvisende billede af en branche, der har haft det hårdt, men som nu overordnet set er på vej op, når vi kigger på udvikling i bundlinje og egenkapital, siger administrerende direktør Allan Jakobsen fra Eniro Danmark, der står bag Proff.dk.

62 procent af virksomhederne har forbedret deres egenkapital fra 2013 til 2014, og det er ligeledes det højeste niveau i fem år. Egenkapitalen forbedres således for 5 år i træk, og andelen er steget 12 procent siden 2009, hvor niveauet lå på ca. 50 procent.

Udvikling vidner om øget aktivitet

Transportsektoren er uhyre konjunkturfølsom, og aktieanalytiker i Spar Nord Mikkel Duus-Hansen er derfor ikke sen til at konstatere, at de positive vinde i transportsektoren afspejler samfundets generelle tilstand. Den øgede aktivitet i samfundet gavner således transportsektoren direkte, men konkurrencen er dog langt hårdere i dag end før krisen:

- Krisen har på den ene side ryddet op i branchen og fjernet de dårligst kørende virksomheder, men samtidig er konkurrencen fra udlandet steget, og det forventer vi også, at den vil gøre fremadrettet. Foreløbig ser det ud til, at de danske transportvirksomheder formår at tage deres bid af den øgede aktivitet, og det er bestemt positivt, forklarer han og fortsætter:

- Vi ser også, at de danske transportvirksomheder bygger egenkapitalen op. På bare et år er andelen af virksomheder med stigende egenkapital steget fra 51 procent til 55 procent, og det giver altså rå økonomisk modstandskraft.

I erhvervs- og arbejdsgiverforeningen DTL - Danske Vognmænd genkender underdirektør Ove Holm billedet af en behersket positiv udvikling i sektoren.

- Fremgangen skyldes en begyndende vækst i transportmarkedet, men også at erhvervet har været igennem et årelangt og benhårdt udskillelsesløb, hvor 20 procent af virksomhederne er forsvundet, pointerer han.
Læs mere om: DTL
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109