Regeringen vil have fingre i Infrastrukturfonden
Der er ikke penge nok i statskassen . Derfor vil finansminister Claus Hjort frederiksen inddrage Infrastrukturfonden.
Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V). Fotos: Stig Stasig.
Midlerne i Infrastrukturfonden stammer fra projekter, hvor ikke alle de bevilgede penge er blevet brugt. Siden det store trafikforlig i 2009 har det været accepteret, at trafikordførerne kunne bevilge penge fra Infrastrukturfonden til diverse projekter uden om den siddende regering. Men disse midler vil finansministeren have fingrene i.
- Man bare kan blive ved at disponere over disse penge. Forhåbentlig kan vi finde en løsning, siger han til Transportmagasinet.
Infrastrukturfondens indestående skal gøres op til efteråret. Den almindelige forventning er, der er tale om et et-cifret milliardbeløb.
Veto fra forligspartier
- Det er uhørt, at finansministeren udsender et signal om, at igangværende projekter skal rulles tilbage, siger trafikordfører Rasmus Prehn (S).
- Finansministeren får ikke lov at lægge hånd på infrastrukturfonden. Det er i strid med trafikforliget fra 2009.
- Vi vil veto det. Vi går ud fra, at de andre forligspartier også vil gøre det. Der er penge til disse projekter. Det var der i hvert fald, da vi afleverede regerings-nøglerne til Venstre, siger Rasmus Prehn.
Slukøret ordfører
Venstres trafikordfører Kristian Pihl Lorentzen er nødt til at bakke op om Claus Hjorth Frederiksen. Han håber, at man kan fastholde modellen med Infrastrukturfonden, men han kan intet love, før kasseeftersynets konsekvenser er omsat i finanslovforslaget 6. oktober.
Transportmagasinet: Hvad betyder det for det store trafikforlig fra 2009, hvis finansministeren holder på de ellers tilbageførte midler?
- Det er et hypotetisk spørgsmål, mener Kristian Pihl Lorentzen.
- Der er en overordnet økonomisk virkelighed, vi er nødt til at forholde os til. Vi har ramt det nationale anlægsloft blandt andet på grund af den såkaldte togfond, siger Kristian Pihl Lorentzen.
- Vi har langt mere fokus på forbedringer af vejnettet end den tidligere regering, men kasseeftersynet har givet et nedslående resultat, nemlig at der ikke er meget at rutte med de nærmeste år.
- Derfor må vi erkende, at tempoet i vejinvesteringerne bliver lavere end vi regnede med, slutter Kristian Pihl Lorentzen.
Infrastrukturfonden
Infrastrukturfonden blev etableret i 2009 i forbindelse med det store trafikforlig (alle partier, minus Enhedslisten og Alternativet). Målet med fonden er at finansiere de kommende års betydelige investeringer i jernbaner og veje samt forskellige forsøgsprojekter. Der blev indskudt 89 milliarder kroner i Infrastrukturfonden dengang med midler fra blandt andet DSB, Storebæltsforbindelsen og salget af Scandlines.
Fonden tilføres løbende nye midler blandt andet fra tilbageførte midler fra projekter, der er blevet billigere end ventet. Eksempler på sådanne projekter er Frederikssundmotorvejens første etape og motorvejen Brande-Give N, der begge blev billigere end ventet.
Infrastrukturfonden blev etableret i 2009 i forbindelse med det store trafikforlig (alle partier, minus Enhedslisten og Alternativet). Målet med fonden er at finansiere de kommende års betydelige investeringer i jernbaner og veje samt forskellige forsøgsprojekter. Der blev indskudt 89 milliarder kroner i Infrastrukturfonden dengang med midler fra blandt andet DSB, Storebæltsforbindelsen og salget af Scandlines.
Fonden tilføres løbende nye midler blandt andet fra tilbageførte midler fra projekter, der er blevet billigere end ventet. Eksempler på sådanne projekter er Frederikssundmotorvejens første etape og motorvejen Brande-Give N, der begge blev billigere end ventet.
