23948sdkhjf

Bring: Uber er drivkraft for innovation

De digitale indfødte og den voksende e-handel baner vejen for Uber-inspirerende leveringstjenester, som traditionelle transportører kan lære noget af
On-demand mobil tjenesten Uber har siden sin opstart i 2009 spredt sig til mange andre brancher end taxa kørsel, og er blevet synonym med digital forstyrrelse, innovation og bekvemmelighed.

Inden for transport er leveringsservices som fx danske Trunkbird og norske Nimber dukket op. Ved EDI-Softs årlige konference, Nordic Delivery Conference 2015, gav Johan Holgersson, SVP Marketing and Director e-Labs ved Bring, udtryk for åbenhed omkring samarbejde med nye sociale leveringstjenester.

- De nye leveringstjenester har sociale platforme som omdrejningspunkt, hvilket er brugervenligt og tiltrækker de digitale indfødte. Disse nye innovative løsninger synliggør over for forbrugerne, hvad der er muligt, og det stiller innovative krav til os som transportører. Forbrugernes magt har aldrig været større, sigerer Johan Holgersson, som imødekommer den forstyrrelse, Uber bringer til traditionel logistik.

Johan Holgersson mener, at traditionelle transportører kan lære meget af sociale leveringstjenester og er ikke afvisende overfor samarbejder.

Samarbejde kan opfylde forbrugernes behov

At Uber-tankegangen vedrørende digital forstyrrelse og innovation er mulig i en så traditionel branche som logistik, mener Johan Holgersson er inspirerende:

- Forstyrrende tjenester, som Uber, Trunkbird og Nimber, er drivkraft for innovation for os. Alle forbedringer i forsyningskæden, som bidrager til en bedre oplevelse for slutbrugerne, er hjerteligt velkommen. Uber kan især lære traditionelle transportører noget om kommunikation, web interfaces, mobil apps og sporbarhed. ”

I takt med e-handels eksplosive vækst kan et samarbejde mellem sociale leveringstjenester og traditionelle transportører være nødvendigt for at opfylde forbrugernes behov.

- Jeg tror, at vi alle har et ansvar for at gøre det muligt at få et jævnere vare-flow især med den voksende e-handel. Og det vil være svært for transportører at opfylde forbrugernes vidtrækkende behov og ønsker om levering 100% på egen hånd. Derfor kunne jeg sagtens forestille mig et muligt samarbejde for Bring i fremtiden, slutter Johan Holgersson.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156