23948sdkhjf

To nordjyder har skabt et udlejningsfirma

Entreprenørmaskiner "uden indpakning", kalder de nystiftede Providers deres koncept.
Det nystiftede udlejningsfirma Providers i Nordjylland vil levere udlejningsmaskiner "uden indpakning", som firmaet selv betegner det.

- Vi pakker ikke udlejningen ind i skjulte gebyrer, ekstra forsikringer og andre omkostninger, som ikke er umiddelbart gennemskuelige. En maskine har en pris, og den skal kunden kunne regne med.

Jesper Kjelgaard og Anders Larsen er den nye, dynamiske duo i det nordjyske, når det gælder udlejning af entreprenør- og andet maskinmateriel. De har et erklæret mål med deres nye selskab, Providers Material Rentals:

- Vi er den nye i branchen, og vi agter ikke nødvendigvis at gøre tingene på samme måde som de andre. Ting kan gøres på mange måder, siger Anders Larsen.

- Hvis en anlægsgartner, entreprenør eller anden håndværker ikke kan regne med den listepris, som han tror, han lejer en maskine efter i tre dage, så har han jo ikke mulighed for at drive en fornuftig forretning. Det samme gælder skiltemaleren, der skal bruge en lift. Vi vil gerne leje ud til dem begge og naturligvis mange andre. Og de skal kunne regne med og kalkulere efter regulære priser på udlejningsmaskinerne, fastslår Jesper Kjelgaard.

Providers blev skabt, da Jesper Kjelgaard gik i gang med at bygge ny gård i Gandrup øst for Aalborg. Byggeriet krævede naturligvis maskinkraft, og Jesper Kjelgaard købte et par maskiner af Anders Larsen, som også driver maskinfirmaet AV Larsen med værksted og salg af brugte maskiner i Dronninglund. Kemien mellem de to var fin, og snakken kom hurtigt til at dreje sig om udlejning af maskiner.

- Pludselig kom der en vognmand med en del maskiner, som vi vist havde købt. Så måtte vi naturligvis i gang med at leje dem ud. Senest har vi købt Komatsu-minigravere og Mustang-minilæssere. Sammen med vore samarbejdspartnere kan vi dække de fleste behov for maskiner, fortæller Anders Larsen, som er daglig leder af Providers

Providers har to adresser. Den ene er i Gandrup mellem Aalborg og Hals. Den anden i Dronninglund. Begge steder har firmaet maskiner til udlejning.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.485