23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Transportmagasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Omfartsvej ved Ribe i høring

Vejdirektoratet har undersøgt fordele og ulemper ved forskellige forslag til en omfartsvej ved Ribe. Nu fremlægger vi de tre mulige linjeføringer til offentlig høring

Vejstrækningen omkring Ribe er blandt de trafikalt mest belastede lokaliteter på rute 11. Derfor blev der i efteråret 2013 igangsat en VVM-undersøgelse med det formål at beskrive forslag til udbygning af rute 11 ved Ribe.





Vejdirektoratet fremlægger nu resultatet af undersøgelsen i form af en sammenfattende VVM-redegørelse og tre faglige baggrundsrapporter. Redegørelsen belyser miljømæssige, trafikale, arealmæssige og økonomiske konsekvenser af de tre løsningsforslag ved Ribe.





- Vi indledte VVM-undersøgelsen i 2013 med en offentlig høring. Nu får naboer, trafikanter og interesseorganisationer endnu en mulighed for at fremsætte deres synspunkter og forslag, siger Leif Hald Pedersen, seniorprojektleder i Vejdirektoratet.





Høringsperioden løber frem til onsdag den 25. november 2015. Vejdirektoratet vil i løbet af høringsperioden afholde ét borgermøde i Ribe. På mødet vil Vejdirektoratet orientere om undersøgelsen, og der vil være mulighed for at diskutere resultaterne af VVM-undersøgelsen med fagfolkene bag projektet.





Efter høringsfasen vil Vejdirektoratet udarbejde et høringsnotat og en indstilling. Begge dele afleveres sammen med VVM-redegørelsen til transport- og bygningsministeren.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.094