23948sdkhjf

Stigende salg af lastbiler og varebiler

Bilsalget fortsætter på et højt niveau. Salget af lastbiler og varebiler ligger godt over sidste år, mens personbilsalget styrer med rekord for sjette år i træk
Varebiler: Plus 17 procent.

Salget af varebiler i september var på 2.718. Det er 2,7 procent over salget i august, men hele 14 procent over den samme måned i 2014. Hele året til dato ligger 17 procent over samme periode sidste år. Derfor er der særdeles stor tilfredshed blandt bilimportørerne med salget af varebiler.

De mindre varebiler, under 2800kg totalvægt, udgør med 1.310 stk. cirka halvdelen af de solgte varebiler, mens resten fordeler sig med 930 i segmentet 2800-3490kg totalvægt og 478 stk. på B-kørekortets maksimale 3500kg.

- Tendensen er klar i alle varebilssegmenter. Der er vækst, konkluderer adm. direktør Gunni Mikkelsen fra Danske Bilimportører.

- Vores medlemmer er bestemt tilfredse med salget. Der synes fortsat at være en optimistisk stemning hos køberne. Efterspørgsel breder sig ud i mange forskellige brancher, så der er en tro på en fortsat positiv udvikling.

Lastbiler: Plus 37 procent

Hvad angår lastbilsalget, blev der i september indregistreret 443 lastbiler mod 356 i sidste måned. Det er en stigning på 24 procent. Med 3.512 indregistrerede lastbiler ved udgangen af september ligger 2015 markant over sidste års samme periode.

- Faktisk ligger vi i år 35 procent over sidste år, forklarer Gunni Mikkelsen. Det er dog langt fra rekorden, der var på omkring 7.000 lastbiler i 2007, men salget er absolut på vej mod det det bedste år efter kriseårene 2008-09.

- Langt hovedparten af lastbilerne - knap 90 procent - er store lastbiler med en totalvægt på over 16 ton. Vi tolker helt klart salget af lastbiler, der er driftsmidler i transportindustrien, som et meget positivt tegn på aktivitetsniveauet i samfundet, slutter Gunni Mikkelsen.

Personbiler: plus 10 procent

Salget af personbiler har retning mod en ny rekord. De seneste ugers megen debat om biler har indtil videre ikke haft indflydelse på det samlede salg.
Det viser den seneste statistik fra Danske Bilimportører. Personbilsalget steg 10 procent i forhold til august, og de første 9 måneder af i år ligger nu 9 procent over tilsvarende periode sidste år.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.501