Vejdirektoratet vil i den kommende tid etablere serviceanlæg på ni rastepladser over hele landet. De nye serviceanlæg skal ligge ved motorvejsnettet i Midtjylland, Østjylland, Nordjylland og Nordvestsjælland.
Flere af anlæggene vil blive anbragt på rastepladser ved motorveje, der er blevet anlagt eller udvidet inden for de seneste år, skriver DTL-magasinet.
- Vores serviceanlæg besøges af omkring 30 millioner mennesker om året. Derfor kigger vi hele tiden på at udvide den service, vi tilbyder, siger trafikdirektør Niels Tørslev fra Vejdirektoratet.
- Vi vil undersøge, om der er interesse for, at vi åbner nye serviceanlæg.