23948sdkhjf

Smal vej koster vækst

Den smalle vej mellem Skagen og Aalbæk er en hemsko for udviklingen - Frederikshavn Kommune, Skagen Erhvervsforening og FF Skagen AS vil have en udvidelse nu
Erhvervslivet i Skagen lider under, at der bare er én smal tilkørselsvej til byen. Derfor står det samlede erhvervsliv i Skagen og kommunalbestyrelsen i Frederikshavn Kommune bag en anmodning, som formand Jens Borup fra FF Skagen AS tager til Christiansborg og personligt afleverer til Transportudvalget.

Den dårlige infrastruktur på den 17 km. lange strækning mellem Aalbæk og Skagen koster penge hver eneste dag, fortæller Jens Borup. Men frem for alt sætter den smalle vejstrækning på hovedvej 40 en stopper for, at man i fremtiden kan udnytte det vækstpotentiale, Skagen har:

- Vi ligger jo for enden af vejen. Vi kunne få en meget større vækst, hvis vejen og tilkørselsforholdene til byen blev ændret, så de er tidssvarende. Det siger sig selv, siger Jens Borup.

Parterne anmoder Staten om penge til udvidelsen, så den kan blive en realitet så hurtigt som muligt. Nordjyllands Amt var gået i gang og fik udvidet en strækning på fem kilometer, men da Staten overtog ansvaret ved kommunalreformen, lod man de resterende 12 kilometer vej ligge. Lige så smal som i halvtredserne, da den blev bygget.

Det er tidligere foreslået, at strækningen skulle udvides til en såkaldt 2+1 vej, men i september valgte Transportminister Hans Christian Schmidt at sige afvise forslaget, blandt andet med den begrundelse, at vejenblev godkendt til kørsel med modulvogntog, og at det ifølge ham ville give færre lastbiler.

Men det argument holder ikke, mener Jens Borup, der nu vil have ministeren til at se alvoren bag afslaget.

- For Skagen er modulvogntog ikke nok. Mange af virksomhedernes last er for tung til modulvogntog, derfor løser de ikke problemet. Derudover er der jo stadig de ekstrem farlige situationer med cyklister og turister side om side med de tonstunge lastvogne på den smalle vej uden cykelsti. For slet ikke at tale om, at der for hele byen, der runder 50.000 indbyggere om sommeren, kun er den ene vej for redningskøretøjer til sygehuset, der ligger 60 kilometer væk. Den er helt gal, siger Jens Borup.

Om sommeren kører over 12.000 biler i døgnet ad det smalle stykke vej.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078