23948sdkhjf

Mange perspektiver for trafiksikkerheden

Opfinder har udviklet et produkt, der fremover kan give sikre skoleveje, færre spøgelsesbilister og forebygge højresvingsulykker
At et nyt produkt kan spare bilisterne mange tusinde kroner i fartbøder, er helt sikkert et stærkt salgsargument. Det ved Freddy Sørensen, udvikleren af Saphe, der nu bliver markedsført netop som en foranstaltning, der kan varsle bilisterne om de omdiskuterede fotovogne.

Men faktisk har den lille plastikboks, der skal klæbes i forruden, et stort potentiale for at forbedre trafiksikkerheden.

- Den måde, man typisk kører, hvis man har nogle års erfaring, er på rygraden. Og skal man hele tiden holde øje med speedometeret, fjerner man også opmærksomheden fra vejen, og det øger bremselængden, forklarer Freddy Sørensen.

Sikre skoleveje og baneoverskæringer

For nuværende fungerer Saphe ved at udsende en alarm, når bilisten skal være opmærksom og lette foden fra speederen. Systemet fungerer via en app til smartphone, der ved hjælp af GPS holder øje med bilens placering, og på den måde kan advare, når der er fotovogne eller ulykker i farvandet.

Men i den funktion ligger også er stort potentiale i for eksempel sikre skoleveje, hvor bilisterne bliver advaret, når de kommer i nærheden af en skole i morgen- eller eftermiddagstimerne. Eller i baneoverskæringer, som Freddy Sørensen nævner:

- Der er sat bomme og lys op, men der sker stadig ulykker, fordi trafikanter for eksempel bliver blændet af solen. Det kan afhjælpes ved, at de lige får en lille alarm, så de er opmærksomme på, at der kommer tog.

Freddy Sørensen håber at få et samarbejde med DSB så deres system, der altid ved præcist, hvor togene befinder sig, kan kobles sammen med Saphe.

Mange muligheder

Andre muligheder inkluderer at implementere Saphe i cykler, så lastbilchaufføren får en advarsel ved højresving, advarsel ved vejarbejder, eller hvis man tager den forkerte motorvejsafkørsel og gør sig til spøgelsesbilist. Der er masser af visioner, der potentielt kan blive til virkelighed. Men det er svært at markedsføre på:

- Der er jo ikke en eneste, der vil sige: ”Jamen, jeg bliver jo nok spøgelsesbilist på et tidspunkt, så den må jeg hellere købe”. Det er et add-on, der kan komme senere, men det er ikke et salgsargument. Der er ikke nogen, der vil købe sikkerhed på den måde, undtagen hvis de skal have en ny bil.

I starten er systemet baseret på de bilister, der melder observationer ind, når de kører ude på vejnettet. Det sker ved at simpelt tryk på en knap, og er derved hurtigt og sikkert. Men det betyder også, at Saphe bliver stærkere, jo flere, der benytter den.

- Jo flere, der kommer på, jo mere vil det give mening at implementere de her værktøjer. Hvis vi skulle lave det hele her fra starten, ville det komme til at tage et par år, og så ville man stadig ikke vide, om der var nogen, der gad købe den. Så er de det bedre at komme i gang, få nogle ud og så lade det vokse derfra.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096