Den 26 ton tunge MAN TGM fragtmandsbil, som vi her har prøvet, er meget typisk for opgaven med stykgodstransporter. Modellen kører i stor stil hos fragtmandsfirmaet Viggo Petersens Eftf. i Høje Taastrup. Det er da også en af hans biler, vi fik lov til at prøvekøre - lige inden bilen skulle leveres.
Den 290 hk store motor er meget smidig og meget lydsvag. Det vidste vi på forhånd, for vi har tidligere prøvet den samme type bil ved en lanceringen tidligere i år i München. Nu er det første gang, vi kører bilen i på dansk asfalt.