23948sdkhjf

Dansk chauffør flot placeret

Mercedes-Benz' internationale konkurrence i øko-kørsel - FleetBoard Drivers’ League – er netop afgjort. Danmarks dygtigste chauffør målt på brændstofforbrug sluttede som nr. 30 ud af knap 20.000 chauffører.
Den internationale konkurrence i økonomisk og energieffektiv kørsel – FleetBoard Drivers’ League - er nu afsluttet. Den bedst placerede dansker blev Per Rai Obling fra Palle Holmegaard Transport i Odense. Per blev nummer 30 ud af i alt 19.438 chauffører fra hele verden. Et utrolig flot resultat af danskeren, som i den hjemlige konkurrence måtte konkurrere om førstepladsen med to af chaufførerne i transportfirmaet.

Faktisk var det tre chauffører fra Palle Holmegaard Transport, der indtog alle tre podiepladser i den danske del af konkurrencen.

- I et helt år har vi hver måned gennemgået kørselsrapporterne fra FleetBoard. Rapporterne viser os, hvad vi kan gøre bedre i den næste måned for at forbedre brændstoføkonomien. Det er vores fokus på økonomisk kørsel, der betyder, at vores chauffører tager alle podiepladserne , fortæller en tydeligt stolt Martin Jessen, der er disponent hos Palle Holmegaard Transport.

- Vi har nu et års erfaring med FleetBoard-systemet. Så nu kan vi sammenligne vores præcise brændstofforbrug måned for måned med året før. Og vi kan også begynde at regne på, hvor meget brændstof, vi sparer som resultat af vores fokus på brændstofoptimering.

Stolt chauffør

Per kører en Mercedes-Benz Actros 2545 LS 6x2/2 trækker med hænger. En typisk rute for Per er kørsel fra Odense til Aarhus eller Tåstrup. Per kører omkring 11.000 km om måneden i sin Actros.

- Jeg blev naturligvis stolt over at slutte som bedste danske chauffør i konkurrencen, Per.

- Det var både sjovt og spændende at udfordre sig selv til hele tiden at blive bedre til at passe på diesel-dråberne. Nu har jeg så bevis på, at jeg er blandt de bedste i verden til det – det er sgu lidt sejt.


Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094