23948sdkhjf

Speditionsbranchen er i bedring

Stigende indtjening øger optimismen, men stadig behov for at øge produktiviteten
Den danske speditionsbranche har i mange år haft svært ved at skabe vækst. I sidste regnskabsår steg indtjeningen dog, og hele 81 pct. af virksomhederne havde overskud, mens 78 pct. tilsvarende havde en høj soliditet. Særligt de mindre virksomheder har formået at forbedre deres resultat. Det viser en ny analyse fra Deloitte.

- Mange speditionsvirksomheder blev hårdt ramt af finanskrisen, og perioden efter har været præget af beskeden vækst. Derfor er det også ekstremt glædeligt at se, at branchen igen er tilbage på sporet, og at mange speditionsvirksomheder i dag har en fornuftig økonomi, siger Peder R. Pedersen, der er leder af Deloittes branchegruppe for spedition.

I regnskabsåret 2014/2015 tjente virksomhederne i gennemsnit 56 pct. mere i forhold til året før.

- Mange store speditionsvirksomheder har haft et rigtig godt år, hvilket naturligvis sætter sit præg på hele branchens indtjening. Ser vi dog relativt på resultaterne, er det faktisk de næstmindste virksomheder, der har klaret sig bedst. De har samlet set formået at øge deres resultat med hele 92 pct. Det er ganske imponerende, siger Peder R. Pedersen.

På trods af de gode resultater, er der også grund til bekymring, for branchens produktivitet er generelt under pres.

- Når vi ser på omsætningen pr. medarbejder, viser tallene faktisk en negativ tendens lige nu. Det betyder, at branchens produktivitet over en bred kam er faldet. En del af dette fald er blevet opvejet af lavere fragtpriser og højere omsætning, men over tid er virksomhederne naturligvis nødt til at øge produktiviteten, hvis de skal klare sig i den internationale konkurrence, siger Peder R. Pedersen.

I 2014/15 havde 81 pct. af speditionsvirksomhederne overskud mod kun 77 pct. året før. 59 pct. af virksomhederne har haft overskud hvert eneste år de seneste fem år.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.269