23948sdkhjf

Rapport: Maritim industri øger salg og værdi

Den maritime industri med værfter samt udstyrs- og serviceleverandører er fortsat den største branche i Det Blå Danmark
Med 40.907 beskæftigede er den maritime industri med værfter samt udstyrs- og serviceleverandører fortsat den ubetinget største sektor i det Blå Danmark, der i alt beskæftiger 101.855 ansatte. Det viser de nye opdaterede og officielle tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der er udarbejdet for Søfartsstyrelsen.

Tallene viser, at der samlet fra 2013 til 2014 er sket en jobnedgang i Det Blå Danmark på godt 5.531 medarbejdere, heraf er der sket en nedgang på 2.146 personer i den maritime industri, fra 43.053 i 2013 til 40.907 i 2014.

- Men nedgangen svarer i store træk til, at en af landets største maritime arbejdspladser rent statistisk nu er placeret under andre branchekoder og derfor ikke længere optræder under Det Blå Danmark. Derfor er antallet af ansatte i den maritime industri snarere uændret, forklarer adm. direktør Jenny N. Braat, Danske Maritime.

Produktionen i den maritime industri er steget fra 88 mia. kr. til 91 mia. kr., og i samme periode er bruttoværdtilvæksten i den maritime industri steget fra 28,5 mia. kr. til 33 mia. kr.

- Det betyder kort og godt, at den maritime industris samlede bidrag til det danske samfund og branchens samlede produktion og salg er steget med flere milliarder kroner. Det er sket på trods af svære og urolige tider på verdensmar-kedet. Det vidner om, at branchen er særdeles effektiv og har produkter og serviceydelser, hvor der er stigende efterspørgsel, siger adm. direktør Jenny N. Braat, Danske Maritime.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093