23948sdkhjf

Klimarådet: Transportsektoren er smertensbarn

Klimarådet anbefaler en omlægning af afgifter, der understøtter den grønne omstilling, som transportsektoren står overfor.
Klimarådet har netop offentliggjort sin første rapport - og den sætter fingeren lige præcis på transportbranchen.

Det er dyrt at reducere CO2 i transport. Derfor anbefaler en omlægning af afgifterne, så de kan understøtte en grøn omstilling.

Anbefalingen er generel, men til sommer kommer Klimarådet med mere detaljerede anbefalinger. Derfor er Rådets første rapport en overordnet gennemgang af de klimapolitiske udfordringer ved at blive uafhængig af fossile brændstoffer – ikke mindst diesel og benzin – i 2050.

Klimarådet blev nedsat ved lov i 2014 vedtaget af rød blok og Det konservative Folkeparti. Rådets formand er økonomiprofessor Peter Birch Sørensen, som tidligere er overvismand.

Dyrt at reducere CO2 i transporten

- Transportområdet er det store dilemma. Der skal en omstilling til, og det kommer ikke fra den ene dag til den anden. Transportsektoren er et sted, hvor det er frygteligt dyrt at omlægge CO2-udslippet, når man måler, hvad det koster pr. ton CO2, siger direktør Niels Buus Kristensen fra DTU Transport.

Den anden side af dilemmaet er afhængigheden af den teknologiske udvikling i udlandet. Danmark producerer ikke selv biler, så omkostningerne vil i høj grad være påvirket af, hvad man gør på EU-niveau.

Biler øger klimatryk

CO2-udledningen fra vejtransporten – både person-, vare- og lastbiler - ligger 11 procent over 1990, men dog lavere end toppunktet i 2008 ved finanskrisens begyndelse.

I( perioden 2009-2013 oplevede vi et fald på 14 procent. Det skyldtes først og fremmest, at der blev foretaget mindre kørsel som følge af lavere økonomisk aktivitet. Men også det kunne også mærkes, at vi begyndte at blanding af biobrændstoffer i benzin og diesel, og at bilister og chauffører forbedrede brændstoføkonomi gennem deres defensive kørsel.

Gang i hjulene vil også betyde mere CO2-udledning. I samme periode skal transportsektoren reducere sin CO2-udledning med 28 procent fra 2013 til 2030.

Det er en kraftig nedbremsning.

Biobrændstoffer til lastbiler

95 procent af energiforbruget i transportsektoren er fossile brændstoffer, og udfasningen skal snart påbegyndes, mener Klimarådet.

I første omgang skal man nok satse på el til personbiler, mens den begrænsede mængde biomasse anvendes i den tunge transport, vurderer direktør Niels Buus Kristensen fra DTU Transport.

Syntetiske, flydende brændstoffer, der fremstilles ved elektrolyse med vindmøllestrøm, kunne også anvendes i lastbiler.

Lavere afgift giver mere CO2

Kort før Klimarådets rapport blev registreringsafgiften nedsat, hvilket øger transportsektorens CO2-udledning. Den vil ifølge Skatteministeriet øge med 30.000 ton CO2, når virkningen er slået igennem i hele bilparken om 15 år.

Det svarer til omkring 0,6 promille af Danmarks aktuelle udledning af drivhusgasser på godt 50 mio. ton CO2.

Skatteminister Karsten Lauritzen bagatelliserer forøgelsen ved at sammenligne med transportsektorens CO2-udledning på 14,1 millioner ton i 2013.

Desuden overstiger bilafgifterne i gennemsnit samfundsomkostningerne ved kørsel, anfører han.

Nedsættelsen af registreringsafgiften giver en samfundsøkonomisk gevinst, uanset at CO2-udledningen fra vejtransporten øges, konkluderer Karsten Lauritzen i et svar til skatteordfører Jesper Petersen (S).

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109