23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Transportmagasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

Vognmænd mødes i weekenden

Vestjyske vognmænd sparker dæk i Herning på lørdag på Vognmandens Dag.
Annonce

Dansk Folkepartis trafikpolitiske ordfører Kim G. Christiansen er gæst, når de to vestjyske vognmandsforeninger - Vestjyllands Vognmandsforening og Holstebro Vognmandsforening - inviterer til Vognmandens Dag på lørdag.

- Jeg går ud fra, at mange af vores medlemmer stemmer DF, så det er naturligt at invitere partiets transport-ordfører, så vi kan høre, hvad han vil gøre for branchen, siger formanden for Vestjyllands Vognmandsforening Poul Jørgensen, som også lægger hus til arrangementet i sit firma HV-Transport.

Annonce

Selve arrangementet bliver en mini-udstilling med knap 40 leverandører, der møder op med produkter og gode tilbud. Desuden kommer DTL's adm. direktør Erik Østergaard og fortæller om det arbejde, brancheforeningen gør for vognmændene.

Annonce
Hyggelig dag

Arrangementet starter om formiddagen med kaffe og rundstykker. Senere er der en grillpølse og en øl.

- Det skal være en hyggelig dag, hvor vi vognmænd mødes med kollegaer, leverandører og DTL-medarbejdere, forklarer Poul Jørgensen, som også opfordrer vognmænd, der ikke er medlem af DTL til at møde op.

Annonce

- Så kan de også høre om de fordele, vi har som medlem af DTL. Måske får det dem til at melde sig ind. Jo flere vi står sammen, jo bedre, slutter Poul Jørgensen.

Annonce
Annonce
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.063|instance-web02