23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Transportmagasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

17% flere nyregistrerede biler i erhvervslivet i 2015

Aldrig før har erhvervslivet købt eller leaset så mange personbiler som i 2015. Også nyanskaffelse af varebiler er i fremgang fra et lavt udgangspunkt

Bilsalget til erhvervslivet kørte i højt gear i 2014, men blev alligevel klart overgået i 2015. Ifølge Danmarks Statistik blev der i 2015 nyregistreret rekordmange personbiler i erhvervslivet, nemlig 83.738. Det er en kraftig stigning på 17,4 pct. i forhold til 2014. Og ser man på varebiler, er der tale om en næsten lige så markant stigning på 14,0 pct. i 2015, men dog fra et meget lavere udgangspunkt.

- Der er godt 32.400 erhvervsdrivende, som har valgt at investere i en ny varebil i løbet af det seneste år, og den fortsatte fremgang i erhvervslivets bilkøb indikerer en pæn tro på fremtiden, også i bygge- og anlægsbranchen, siger cheføkonom Bo Sandberg, Dansk Byggeri.

Danmarks Statistiks opgørelse af bilsalget til erhvervene er ikke opdelt på brancher. Men det er velkendt, at bygge- og anlægsbranchen er den af de større brancher, som efterspørger flest varebiler og er mest afhængig af bilens mobilitet til transport til og fra kunder samt til værktøjs- og materialeopbevaring.

- Det er varebiler mellem to og tre tons, der sælges flest af - ca. 14.200 i 2015 - og det er den mest udbredte biltype blandt de små og mellemstore lokalt baserede bygge- og anlægsvirksomheder, siger Bo Sandberg.

I 2015 er der i alt i erhvervene nyregistreret 120.700 personbiler og varebiler. Dermed er vi meget tæt på rekordåret 2006, hvor der under indtryk af den buldrende højkonjunktur var 127.000 nyregistreringer i alt i erhvervene, heraf hele 68.800 nye varebiler.

- Når antallet af nyregistrerede biler i erhvervslivet i løbet af 2015 har lagt sig ud i overhalingsbanen, skyldes det bl.a. en stigende anvendelse af leasing. Den stigende leasingtilbøjelighed kan dog ikke alene forklare fremgangen i erhvervslivets investeringer i nye biler. Der er formentlig også et positivt konjunkturelement med i spillet, slutter Bo Sandberg.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.062|instance-web03