23948sdkhjf

Molbo-kørsel fortsætter

Lastbiler sydpå kan kun undgå omvejen til Aarhus, hvis eksportøren har bevilling til at benytte toldstedet i Padborg.
Striden mellem SKAT og speditionsbranchen om ”nærmeste toldsted” og ”nærmeste toldsted på ruten” fortsætter, efter at SKAT tilsyneladende kom speditørerne i møde, som vi har skrevet flere artikler om her på siden.

Det viser sig, at toldspeditører fortsat skal sende eksportbiler omvejen til Århus, hvis varepartiets ejer ikke har bevilling til at benytte toldekspeditionen i Padborg.

SKAT bevarer dermed sit oprindelige princip om ”nærmeste toldsted” i fugleflugtslinje som hovedregel, når varer sendes fra et dansk toldoplag til et land uden for EU. Det betyder, at en speditør i for eksempel Vejle, Horsens og Herning, skal forbi Århus, inden kan kan køre ud af landet.

Det kræver nemlig en ændring af bevillingen vedrørende ”toldoplag og aktiv forædling”, hvis man vil undgå omvejen omkring Aarhus. At få foretaget den ændring foregår manuelt og kan tage nogle uger. Det udelukker i praksis, at speditøren kan dirigere såkaldte strøgkunder ind til ad hoc ekspeditioner i Padborg, når de er på vej sydpå.

Nyt bureaukrati

For et par uger siden kom Skatteministeriet tilsyneladende speditørerne i møde og meddelte, at reglen om ”nærmeste toldsted på ruten” kan benyttes. Imidlertid er ministeriet gået stille med, at den molboagtige omvej kun afskaffes for eksportører til tredjelande, der kaster sig ud i nyt bureaukrati.

Brancheorganisationen Danske Speditører er følgelig godt utilfreds med SKAT’s tekniske løsning.

- Det er tvivlsomt, om det er praktisk for SKAT, vognmændene og os at gøre det på den måde, fordi det givet mere sagsbehandling i SKAT. De skal jo behandle bevillingsændringerne manuelt, siger politik- og kommunikationschef Henrik Beck, Danske Speditører.

- Det er heller ikke smart, at transportører og chauffører på forhånd skal sikre sig, at de må køre derhen, der ligger praktisk i forhold til ruten. Vi har tænkt os at tage det op med SKAT og spørge, om vi ikke kan finde en smidigere løsning, fortsætter Henrik Beck.

Speditørerne mener med EU-kommissionen i ryggen, at Danmark er én toldregion i Europa. Derfor er SKAT’s eget toldekspeditionssted automatisk godkendt til den slags ekspeditioner.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.219