23948sdkhjf

Fynsk lastbilcenter fordobler salget

Der er igen gang i hjulene hos de fynske vognmænd, og det giver travlhed hos Man i Odense
Der er travlhed på både service og salg hos Mans lastbilcenter i Odense. Stedets 28 mekanikere har mellem 120 og 150 enheder igennem værkstedet på bare én uge, så der er pres på, når vognmændene står og tripper med nøglen i tændingen.

Uanset enhedens beskaffenhed er der bred enighed på værtkstedet: Der er for tiden masser af overarbejde at få for den, der vil.

Også Man Odenses sælgere gjorde flot figur i 2015, hvor man næsten fordoblede salget i forhold til året før. I 2015 solgte Man Odense A/S hele 66 nye lastbiler, mens samme tal i 2014 hed 36.

- Det er jo tegn på, at branchen har fået det bedre. Dem, der overlevede krisen, er de hårdfør, og de begynder at få gang i hjulene igen, siger værkstedschef Bo Andersen til fyens.dk.

Salget af brugte lastbiler og trailere steg også fra 2014 til 2015, men kun med små halvtreds enheder. Fra cirka 350 til knap 400.

Sidste år blev der indregistreret 830 Man lastbiler og busser, hvilket svarer til 18,2% af markedet.

Kilde: fyens.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079