De har spurgt topledere, mellemledere og medarbejdere i 1.700 virksomheder, hvordan nye idéer bliver behandlet, og hvor mange nye idéer, der bliver ført ud i livet.
Resultatet er ikke prangende, lyder det fra Jens Holmgren til DR Østjylland.
- Innovation har stort set ingen fokus i de fleste virksomheder, hvorimod produktivitet og kundepleje er i fokus.
Han siger, at virksomheder normalt ikke har så stort fokus på innovation i krisetider, men han er bekymret over, at fokus fortsat mangler, nu hvor vi er ude af krisen.
- Det er netop gennem innovation, at vi skal skabe fornyelse, nye arbejdspladser og arbejdsområder, der kan blive en ny motor i den vækst, vi helst skal have i Danmark, siger Jens Holmgren.
Derfor kan det blive dyrt for virksomhederne, hvis de ikke tænker innovation. De vil stagnere, og det kan i sidste ende koste arbejdspladser.