Mens rød blok havde regeringsmagten var Venstre med i et flertal med DF, LA, K, EL og SF om at mildne nultolerancen over for bilister, der har røget hash flere uger før blodprøvekontrollen.
Det koster i dag ubetinget frakendelse af kørekortet.
Transportminister Hans Chr. Schmidt (V) lover nu Lisbeth Bech Poulsen (SF), at han vender tilbage til partierne i foråret, når ministeriet har undersøgt sagen.
Vismænd forhøjer værdi af livPrisen for trafikdrab er langt højere end antaget. I den årlige miljøvismandsrapport revurderer Det Økonomiske Råd værdien af et såkaldt statistik liv til omkring 31 millioner kroner, mens myndighederne går ud fra 17 millioner kroner.
Forhandlinger om togfond i foråretServiceeftersynet af den tidligere regerings togfond til 28,5 milliarder kroner og genberegning af ikke iværksatte projekter skal drøftes politisk senere i foråret, oplyser transportminister Hans Chr. Schmidt (V) over for Henning Hyllested (EL).
Eftersynet vil omfatte fravalg af projekter, erklærer Hans Chr. Schmidt. Togfonden er et forlig mellem rød blok og Dansk Folkeparti, mens Venstre, LA og K står udenfor aftalen.
Ny Storstrømsbro i 2024 - måskeMed finansloven for 2016 er der lagt op til, at den nye Storstrømsbro skal stå klar i 2024. Det bekræfter transportminister Hans Chr. Schmidt over for trafikudvalget.
Der er dog en joker i de kommende forhandlinger om lavere anlægsinvesteringer.
- Regeringen og partierne bag finansloven vil dog være særligt opmærksomme på udfordringen ved at udskyde Storstrømsbroen.