Tirsdag aften blev tre gennemgående vejstrækninger på Mors spærret for biltrafik. Det skete planmæssigt, mens to brede silosektioner blev fragtet fra den tidligere Hedegaard-grund i Sundby til Damolins fabrik ved Skarrehage i Feggesund.
Transporten blev udført af Sundby-virksomheden Vester’s Specialtransport ApS på to blokvogne.
- Alt forløb uden problemer. Vi ankom til fabrikken ved et-tiden efter tre timers kørsel, fortalte Thomas Vester fra Vesters Specialtransport.