Esbjerg Havn udvidede for tre år siden og råder i dag over et areal på omkring 415 hektar samt 12 kilometer kaj.
Men efterspørgslen på arealer er stor, og derfor fremrykker bestyrelsen nu en udvidelse af øst-havnen til 84 millioner kroner.
.
Udvidelsen omfatter 25 hektar, som anlægges i forlængelse af den nye østhavn, hvorfra der udskibes havmøller til Nordsøen.
- 2016 bliver måske et usikkert år, men på længere sigt er vi optimistiske og har derfor valgt at fortsætte vores investering i udbygningen af havnen. Vi tror på det her, siger bestyrelsesformand Flemming Enevoldsen.