23948sdkhjf

Transportministeren tager indsigelserne alvorligt

Politikerne hører endelig efter vigtig kritik, skriver Mogens Therkelsen i sit debatindlæg
Det er med stor tilfredshed at læse i dagspressen, at transportministeren nu vil ændre på de gamle beregninger af lands trafikmodellen, så den svarer til nutidens Danmark.

Det er lige så glædeligt at notere ministerens klare og hurtige holdning til, at infrastrukturen er et absolut vigtigt element i et moderne samfund, og derfor er det ikke brugeligt, at man opererer med misvisende trafiktal overfor politikerne, så de derved ikke har det reelle grundlag for at se på nye investeringer, hvor det giver mening for infrastrukturen og dermed for det danske samfund.

Der har i mange år været påtalt fra erhvervsorganisationernes side, at disse lands model tal ikke følger udviklingen. På Vejdirektoratets hjemmeside bruger man så forskellige undskyldninger, hvorfor deres tal er misvisende, dette finder jeg ikke brugbart.

Hellere skulle Vejdirektoratet tage imod og ajourføre deres egne tal i forhold til virkeligheden, som er påvist af forskellige professionelle og estimeret konsulentvirksomheder som COWI og andre.

Jeg er overbevist om, med de nye tal på bordet, vil de ansvarlige politikere med transportministeren i spidsen, snarest se på, hvad der er tvingende nødvendigt at få lavet VVM rapporter på for såvel almindelig vej som motorvej, da investeringer i infrastrukturen i reglen går over 10-20 år, haster sagen mere end nogen sinde.

Derfor er jeg også overbevist om, at en alternativ motorvej til E45 ned igennem Jylland, den såkaldte Jyllandskorridor, absolut vil vise positive tal, som allerede er vist på nuværende tidspunkt, de vil blive forstærket og derfor håber jeg, at transportministeren hurtigst mulig vil sætte en VVM undersøgelse i gang på Jyllandskorridoren, der forbinder Skandinavien med Europa, ja hele verden via de store havne i Hamburg og Amsterdam

Artiklen er en del af temaet Debat.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078