23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Transportmagasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Lastbiler reddet fra flammerne

Snarrådigt personale på værksted i Aalborg fik bekæmpet brand og reddet lastvogne og varebiler

Syv-otte lastbiler og flere varevogne var alvorligt i farezonen, da der torsdag eftermiddag udbrød brand på et værksted hos Stiholt i Aalborg Øst.

Det oplyser indsatsleder Søren Korsgaard, Nordjyllands Beredskab i Aalborg.

- I forbindelse med svejsearbejde eller muligvis arbejde med en vinkelsliber gik der ild i et arbejdsbord og noget plastik, som lå ved arbejdsbordet, samt nogle ledninger. Trods en voldsom røgudvikling, der hurtigt fyldte værkstedet, så lykkedes det medarbejderne at få fat i værkstedets brandslange, så de kunne holde branden i ave, til vi nåede frem. Det var rigtig godt gået, for på den måde forhindrede de branden til at brede sig til de øvrige køretøjer i værkstedet, fortæller indsatslederen.

Nu skal personalet så i gang med vand og sæbe, så værkstedet kan blive rengjort for røg og sodpartikler, som er overalt i værkstedet og på bilerne i værkstedet.

Beredskabet hjalp med brandslukningen med fire køretøjer og havde 10 mand i aktion i en times tid, før branden var helt slukket.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.11|instance-web01