23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Transportmagasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Tungvognscenter Syd på tre dages togt

Frem til onsdag vil Tungvognscenter Syd fra Sydøstjyllands Politi sætte massivt ind for at tjekke tunge køretøjer i det sydlige Jylland og på Fyn

Mandag morgen kl. 9.30 gik den omfattende politikontrol i gang, hvor Tungvognscenter Syd sammen med Trafik-, Miljø- og Fødevarestyrelsen, det veterinære rejsehold, Forsvaret, SKAT og Beredskabsstyrelsen vil udføre multikontrol på Fyn og i det sydlige Jylland.

- Vi indleder en massiv kontrol af denne type køretøjer i samarbejde med flere myndigheder, fordi vi på den måde kan få kigget på flere områder, end det der har betydning for trafiksikkerheden, fortæller lederen af aktionen, politikommissær Stig Simonsen og uddyber:

- Det er hverken i orden at køre for hurtigt, ikke at overholde køre- hviletidsreglerne eller behandle de dyr man kører rundt med dårligt.

I multikontrollen vil der derfor blive kigget efter rigtig mange ting, herunder køretøjets stand og kørekortsforhold, eventuel spirituskørsel, hastighed og overholdelse af køre-hviletidsreglerne.

Derudover vil der blive set på vognmandstilladelse, transport af dyr, farligt gods og overlæs.

- Der vil også være en særlig opmærksomhed på cabotagekørsel og anden form for social dumping inden for tungvognsbranchen, understreger politikommissær Stig Simonsen.

Har man lyst til at følge arbejdet, vil Sydøstjyllands Politi løbende opdatere på kredsens Twitter-profil.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.14|instance-web01