23948sdkhjf

Vejen fremad for DSV Transport

Ved årets vognmandsmøde præsenterede virksomheden sin nye 3-års strategi, der skal være med til at optimere forretningen til fremtiden
For 40 år siden blev det oprindelige DSV blev søsat. Trods mange omvæltninger og opsplitninger af firmaet, er udgangspunktet stadig det samme: at drive et transportfirma, hvor selvstændige vognmænd står for selve transporten.

Traditionen tro holdt DSV Transport sit årlige vognmandsmøde i slutningen af april, hvor administrerende direktør Lars Kristoffersen bød velkommen og gennemgik virksomhedens nye gennemarbejdede strategiplan ’Vejen Fremad’, som rulles ud inden for de næste måneder.

- Vi fik nye ejere sidste år, og den nye strategi er et resultat af det. Vi har fået nye øjne på forretningen, og vi ønsker en plan for de næste tre år, der skal sikre den bedste position på det svære marked, vi kigger ind i, siger Lars Kristoffersen til Transportmagasinet.

Administrationschef Nicolai Raun præsenterede de nyeste elektroniske tiltag, der vil lette kommunikationen mellem førerhus og kontor, og salgsdirektør Thomas Larsen gennemgik kørselsopgaverne og gav et bud på næste års opgaver.

- Markedet bærer præg af, at mange af de store infrastruktur-projekter er blevet udsat, og derfor bliver vi nødt til at kigge indad, på den måde vi gør forretning på på, lave plan for hvordan vi laver den bedste løsning for hele virksomheden, siger Lars Kristoffersen, og fortsætter:

- Det gælder ikke kun transport, men også grus-, sten-, miljø- og containerudlejningsdelen. Vi skal skabe mere krydssalg på tværs af forretningen, og samtidig sikre, at vi har tilstrækkeligt med materiel til at løse de opgaver, kunderne efterspørger.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172