23948sdkhjf

Amerikansk ægteskab skal gøre DSV mere sexet

DSVs fusion med UTI Worldwide har bragt tilbagegang generelt, men fremgang for Air & Sea
Det er lykkedes DSV-koncernen at holde momentum, trods det store milliard-opkøb af den amerikanske virksomhed UTI Worldwide. I rapporten fra første kvartal er Air & Sea vokset fra EBIT før særlige poster på 388 mio. kr. i 2015 til 414 mio. kr. i år – og det på trods af, at UTI har været tabsgivende i perioden.

Administrerende direktør i DSV Jens Bjørn Andersen glæder sig over de positive takter.

- En fare er jo, at man går i integrationsmode og glemmer den eksisterende forretning, når man står over for sådan en fusion, siger han, og fortsætter:

- Hver gang, man køber et selskab, lærer man selvfølgelig også af det, så denne gang har vi haft fokus på eksisterende forretning og kunder. Og det har været rigtigt glædeligt. Men det er helt klart integrationen, der kommer til at optage os de næste 12-18 måneder.

Det fremgår af rapporten, at integrationen er kommet godt fra start, og at flere større UTI-lande på nuværende tidspunkt allerede er sammenlagt med DSV. Og det vil komme som en styrkelse af den danske koncerns aktiviteter på sø og luft.

- De har nogle kompetencer på vertikaler, automotive og pharma, som vi kan gøre brug af, og nogle meget nære og tætte kunderelationer. Derudover er de store på nogle lande, hvor DSV ikke rigtig har samme tyngde, som vi gerne ville have, forklarer Jens Bjørn Andersen.

Det er især udenfor Europa hvor der er gevinster at hente, i lande som Indien, Egypten, og Israel.

- Som et dansk selskab, der både er vækstet organisk og gennem opkøb, har vores fokus været Europa. Men siden finanskrisen har Europa ikke været det mest sexede sted at være, og derfor har vi haft et ønske om at vægte lidt mere uden for Europa, selvom det europæiske marked selvfølgelig stadig vil være det største, slutter Jens Bjørn Andersen.

DSV Air & Sea er specialiseret i godstransport med fly og skib. Divisionen tilbyder traditionelle fragtservices og specialgodsløsninger gennem den særlige projektafdeling.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078