23948sdkhjf

Alsidigt køretøj blev Årets Opbygning

En lastbil, som både kan fungere som forvogn og som trækker, vandt titlen som Årets Opbygning 2016.
Årets Opbygning 2016 blev kåret i går søndag på transportmessen Vestfyn Trækker. Ud af de 21 tilmeldte opbygninger var det KLC's "alsidige opbygning," som fik flest stemmer - både af juryen og af publikum på messen.

Bag den beskedne betegnelse "alsidig opbygning" gemmer sit en lastbil, som kan fungere både som en forvogn og som en trækker. Det skyldes, at man kan koble den bagerste del af lastbilen fra og sætte en skammel fast.

Forvandlingen fra forvogn til trækker - eller omvendt - tager chaufføren 15-20 minutter, men til gengæld behøver vognmanden ikke have to forskellige køretøjer, men kan nøjes med et.

- Vi laver mange specielle, kundetilpassede opbygninger. Vi synes, det er sjovt, når man får lov at lave noget, som er alt andet end standard, sagde en lykkelig og rørt KLC-indehaver Jeppe Schultz, da hans opbygning blev kåret.

- Det er en fjer i hatten at vinde med et projekt, hvor man virkelig udfolder sig og prøver nye ideer af.

Årets Opbygning er en titel, som uddeles af MCH Messecenter Herning. Det er anden gang, at titlen overrækkes. Sidste år var det SKAK Import A/S, der vandt med en ekstra lav kranopbygning. Til næste år finder Årets Opbygning 2017 sted på Transport 2017 i Herning.

Artiklen er en del af temaet Vestfyn Trækker 2016.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156