23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Transportmagasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

ITD debatterer på Folkemødet

ITD's erhvervspolitiske afdeling er igen i år på Folkemødet på Bornholm for at sætte spot på udviklingen i den danske transport- og logistiksektor

På årets udgave af Folkemødet på Bornholm debatterer ITD med en lang række danske organisationer og virksomheder samt EU-Kommissionen. Ambitionen er at sætte fokus på vilkårene og udfordringerne for den danske vejgodstransport.

- På Folkemødet drøfter vi de brede samfundsmæssige dagsordner og forsøger at indgå i debatter, der kan åbne folks øjne for den virkelighed, transport- og logistikbranchen står over for. Vores afsæt er vores medlemmers dagligdag. Et andet vigtigt aspekt for os i forbindelse med Folkemødet er at vedligeholde og opdyrke vores dialog med andre organisationer og virksomheder, siger Kaspar Wederkinck Olesen, pressechef i ITD.

I en række debatter skal ITD blandt andet diskutere, hvordan den danske transportsektor får de bedste vækstbetingelser. ITD indgår i denne sammenhæng i debatter med VELUX, Dansk Byggeri, Danske Havne, Ystad Havn, Vindmølleindustrien og Danmarks Rederiforening.

Men det er ikke kun vækst, som er på dagsordenen i de debatter, som ITD indgår i. Konsekvenserne af den nuværende flygtningesituation og betydningen for transportsektoren er også på tapetet. Fordelt på to debatter vil ITD sammen med blandt andet EU-Kommissionen, Dansk Flygtningehjælp og Europabevægelsen sætte fokus på, hvordan flygtningestrømmene kan have betydning for transporten af gods i Europa, men også diskutere, hvorvidt flygtninge er en ressource eller belastning for samfundet.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.078|