23948sdkhjf

Skrald med forbedret klima og mindre støj

Scania-skraldebilerne i København er nu kørende på hundrede procent biobrændstof, som har en række positive effekter på både miljø-, klima- og transportområdet
Tankstationen på Prags Boulevard i København S har udskiftet naturgas med certificeret biogas. De renovationsbiler, der tanker der i dag, anvender nu rent biobrændstof, som eliminerer CO2-udledningen helt.

Scania leverede de første gasskraldebiler til renovationskørsel i København ved årsskiftet 2013/2014. Kørslen startede med anvendelse af naturgas, som er et fossilt brændstof der, om end i mindre grad end diesel, stadig bidrager negativt til klimaforandringerne.

Ifølge Energistyrelsen er biogas det mest klimarigtige brændsel i den tunge transport, fordi biogasproduktion både erstatter fossile brændsler i transportsektoren og reducerer udslip fra gyllen på landbrugsmarkerne, der ellers ville udlede både metan- og lattergas.

Derfor er biogassens CO2-fortrængning højere end 100% og den fordel har blandt andet været en central årsag til, at Københavns Kommune har valgt at lade hovedparten af hovedstadens skraldebiler overgå til biogas.

Ved skiftet til ren biogas, kan Københavnerne altså nu både glæde sig over et forbedret klimaregnskab og mindre støj, da gasmotorerne er mere lydsvage.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079