23948sdkhjf

Vindmølletransporter har ødelagt bro

Reparationsarbejdet kommer til at vare tre uger, og det får konsekvenser for trafikken
Vindmølletransporter med sænkede undervogne har påkørt og ødelagt stålfuger i Hylkedalsbroen på motorvej E 45, som de kommende tre uger skal repareres med risiko for lange køer for ferietrafikken. Det fortæller TV SYD.

Reparationen går i gang søndag morgen og varer de tre næste uger. Stålfugerne, som går på tværs af asfalten i hver sin ende af broen skal udskiftes.

Arbejdet går i gang netop som skoleferien er startet og vil i tre uger skabe høj risiko for lange ferie-køer omkring Kolding.

Det var tilfældet sidste sommer, da samme bro fik udskiftet vejbelægningen. Og det var netop under dette arbejde, at flere vindmølletransporter om natten lavede skaderne på stålfugerne.

- Vi observerede påkørslerne og der er verserer erstatningssager med vognmændene. Vi bliver desværre nødt til udskifte fugerne nu, selvom det vil genere ferietrafikken. Broen vil være åben for trafik i begge retninger i hele perioden, men i sydgående retning med reduceret vognbanebredde, siger projektleder Kirsten Riis fra Vejdirektoratet til TV SYD.

Stålfugerne er monteret i Hylkedalsbroen for at undgå, at vejen slår revner, når broen enten udvider sig i varmen, eller trækker sig sammen i koldt vejr.

- Hullerne har vi midlertidig fyldt op med asfalt, men det holder ikke i længden. Uanset hvornår arbejdet udføres vil det skabe gener, så vi håber, at trafikanterne vil bære over med os de næste uger, siger Vejdirektoratets projektleder Kirsten Riis.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.072